Hvad er en god LEI udbyder?

Vores rolle som LEI-udbyder er at gøre livet lettere for dig. Som minimum vil vi gerne spare dig for tid og bekymringer, men vi kan tilbyde dig meget mere end det.

Det er ikke nok, at en LEI-kode udbyder kan oprette og forny en LEI kode. Det kan alle. Vi mener, at en god LEI-udbyder skal være en betroet del af dit team og bidrage på en positiv måde til din forretning. Det kan du læse mere om i denne artikel.



Vi er del af dit team

Som virksomhedsejer har man mange bolde i luften hele tiden. Man arbejder ikke kun fra kl. 9 til 17 - man arbejder om aftenen, i weekenden, og i ferierne. Det er et vilkår, som vi kender alt til, fordi vi også er virksomhedsejere her i Global FinReg.

For os er den vigtigste forudsætning for succes at have det rigtige team: dygtige og dedikerede medarbejdere, der excellerer indenfor deres felt, arbejder selvstændigt og flager det, hvis de har spørgsmål.

Som LEI-kode udbyder vil vi gerne være en del af dit team. Du kan trygt overlade dine LEI koder til os og vide, at vi sørger for, at 1) din LEI kode er altid gyldig, og 2) du overholder alle gældende lovgivninger. Dertil sørger vi for løbende at opdatere dine virksomhedsdata, så du ikke selv skal bruge tid på det. Som kunde hos os sparer du derfor både tid og besvær. Efter vores mening er det det, et godt team skal kunne.



God kundeservice er direkte kontakt

Der kan opstå situationer, hvor du har brug for at tale med os. Du kan ringe til os og få hjælp med det samme. Det lyder banalt, men vi ved fra vores kunder, at dette langtfra er tilfældet hos andre LEI udbydere. Det er simpelthen ikke muligt at komme igennem til dem på telefon.

En af vores kunder oplevede sågar at få en automatisk telefonsvarer, som sagde, at nummeret ikke eksisterede. Det er selvsagt ikke en betryggende besked at få, og LEI-kode ejeren valgte efterfølgende at flytte sin LEI kode til os.




Forskellige kundebehov

Vi arbejder med både store og små virksomheder. Vi tilbyder den samme gode kundeservice, uanset om du har en eller flere hundrede LEI koder hos os. Som international virksomhed med LEI koder i flere geografier kan det være en stor fordel at samle alle dine LEI koder hos den samme LEI udbyder på tværs af geografier og jurisdiktioner. Det kan være svært at holde styr på, hvornår en LEI-kode skal fornyes, hvis man fx har otte forskellige udbydere over hele verden.

De fleste virksomheder ved, at datakvalitet er meget vigtigt. De ved bare ikke, at deres LEI-udbyder ikke nødvendigvis er kvalificeret til at sætte en fond-struktur op på korrekt vis. Har udbyderen fx indtastet din fonds forvaltningsenhed, din master-feeder-struktur og din paraply-struktur? Hvis ikke, så kan det være, at du helt uforvarende bryder loven.

Som en stor international virksomhed er det også en god ide at vælge en LEI-udbyder, som er åben overfor specifikke ønsker og forespørgsler fra sine kunder. Mangler du en eller anden funktion på LEI platformen, der gør livet nemmere for dine ansatte? Vi har mange partnere, der beder os om at lave små ændringer, og fordi vi løbende investerer i vores tekniske infrastruktur, kan vi som regel imødekomme deres ønsker.


Du kan læse mere i denne artikel, ‘Forlang mere af din LEI-udbyder.’



Vi passer på dig og dine LEI koder

Uanset om du har en enkelt LEI-kode eller administrerer flere hundrede LEI-koder, er vores platform skræddersyet til at hjælpe dig på en nem, hurtig og pålidelig måde. Vi har automatiseret vores procedurer og dermed effektiviseret vores tidsforbrug. Det gør, at vi kan være nærværende overfor vores kunder og håndtere individuelle sager, der kræver en ekstra indsats. Vi mener, at det er det, der skal til for at have et godt forhold til vores kunder.


Kontakt os her, hvis du har spørgsmål, eller hvis du har brug for hjælp med at registrere, forny eller flytte dit LEI nummer.

Insights

Kundeservice

Vi er her for at hjælpe dig!