Hvad gør jeg, hvis min LEI-kode udbyder lukker eller går konkurs?

Det er en interessant tid i LEI-kode markedet. Konsolideringer, virksomhedslukninger og konkurser rejser alle vigtige spørgsmål for LEI-kode indehavere.

Den 22. juli i år besluttede Business Entity Data B.V. (DTCC) at lukke sit firma, Global Markets Entity Identifier (GMEI), en af ​​verdens største LOU'er, og dermed forlade LEI-kode markedet. GMEI’s kundeportal blev endegyldigt lukket den 27. juli 2023.

Det er en interessant tid i LEI-kode markedet. Konsolideringer, virksomhedslukninger og konkurser rejser alle vigtige spørgsmål for LEI-kode indehavere, som vi gerne vil prøve at besvare i denne artikel.



Hvorfor lukkede GMEI - og hvad sker der nu?


Begrundelsen bag DTCC’s beslutning er ikke umiddelbart klar. Men DTCC har indgået en aftale med GLEIF (Global Legal Entity Identifier Foundation) om at følge deres etablerede proces for at sikre, at alle LEI koder overføres til nye administrerende LOU'er.


Ifølge GLEIF vil ‘LEI Management Transfer Process’ kører fra den 27. juli 2023 til den 22. august 2023.’ I tabellen nedenfor kan du se de af GLEIF udnævnte LOU'er på tværs af markeder:



Kan jeg vælge en anden LOU (end den GLEIF har valgt)?


Ja, du kan frit overføre din LEI-kode til en anden LOU eller en uafhængig LEI udbyder såsom GlobalFinreg. Du kan kontakte os direkte, så tager vi os af det praktiske for dig, inklusiv valg af en LOU.



Jeg foretrækker, at en dansk virksomhed administrerer min LEI-kode - hvad gør jeg?


Hvis du ønsker, at en dansk LEI udbyder skal administrere din LEI-kode, kan du til enhver tid flytte din LEI-kode. Du kontakter blot din foretrukne udbyder, som så håndterer overførslen for dig. Det koster ikke noget at flytte din LEI-kode til en ny udbyder.

Du kan kontakte os i Global FinReg, hvis du har spørgsmål vedr. din LEI-kode - eller for at få hjælp til at registrere, overføre eller forny din LEI-kode.



Hvorfor skal jeg bekymre mig om at have en LOU?


Du behøver ikke at bekymre dig om din LOU. Det er vigtigere, at du fokuserer på at finde en god og driftsikker LEI-udbyder, også kaldet en registrerings-agent.

Når du vælger en LEI-udbyder baseret på dine præferencer, vil din LEI-udbyder tage sig af alt det praktiske ift. din LEI-kode. Dette inkluderer at finde den rigtige LOU (du kan læse mere i afsnittet, Hvordan vælger jeg den rigtige LEI-udbyder?).



Hvordan vælger jeg den rigtige LEI-udbyder?


Der er mange ting at overveje, når du vælger fra listen over LEI-udbydere, herunder følgende:

  • LEI-platformen (er den teknisk god og brugervenlig?)
  • Sikkerhed
  • Professionel kundeservice
  • Opdatering af dine virksomhedsoplysninger
  • Automatisk fornyelse af LEI-koden
  • Pris (inkluderer prisen alle gebyrer og skatter til GLEIF?)

Alle disse ting varierer fra udbyder til udbyder. Det giver god mening at stille krav til din LEI-udbyder, fordi det vil spare dig for en masse tid og besvær. Det kan være, at du som virksomhed prioriterer at have adgang til WATCHLISTS og MEDDELELSES-SYSTEMER, som sørger for, at du får direkte besked, når en LEI-kode skal fornyes.

Der er mange, der anser LEI-koder for at være et nødvendigt onde, og af selvsamme grund giver det god mening at vælge en udbyder, der garanterer, at 1) dine virksomhedsdata altid er i overensstemmelse med den gældende lovgivning, og 2) dine virksomhedsdata opdateres løbende. Så slipper du selv for at bruge tid på det.



Sidst, men ikke mindst, så er det altid en god ide at stille spørgsmålet: driver denne LEI-udbyder en stabil og rentabel forretning? Med andre ord, hvor længe har de eksisteret, bliver de ved med at være her, og er deres økonomi i orden?

Du kan læse mere om, hvordan man vælger en god LEI-udbyder her.



Hvad er fordelene ved en dansk LEI-kodeudbyder?


Der er flere fordele ved at vælge en dansk LEI-udbyder, bla. en bedre forståelse af det danske marked. Derudover skal du vælge en udbyder, der tilbyder følgende:

  • Automatiske opslag fra både VIRK og Finanstilsynet.
  • Forståelse af de forskellige virksomhedstyper og hvordan de bør registreres. For eksempel vil en dansk udbyder kende til forskellen på A/S og et ApS.
  • Dansktalende kundeservice og hjemmeside (pas på med hjemmesider, der blot er oversat ved hjælp af Google - dette er som regel kendetegnende for en udenlandsk udbyder, der udgiver sig for at være dansk).
  • Vedligehold og opdatering af dine virksomhedsoplysninger baseret på ændringer, du foretager i Virk eller Finanstilsynet. Hvis din virksomhed for eksempel ændrer adresse, bør din udbyder opdatere dette for dig og dermed spare dig for tid og besvær.


Hvad er en LOU?


LOU står for akkrediteret Local Operating Unit, en GLEIF-godkendt organisation. En LOU kan udstede LEI koder til juridiske enheder i det land eller lande, hvor den er akkrediteret til at gøre det. En LOU har endvidere mandat til at oprette, overføre og forny LEI-koder.

LOU’er udliciterer ofte deres kundeservice til udenlandske call centers, og man kan derfor som kunde opleve, at 1) svartiden er meget lang, og 2) der er begrænset ekspertise udi LEI-koder.



Hvad er NordLEI?


NordLEI er en svensk LOU-udbyder. Hvis du foretrækker at have en dansk LEI-udbyder, er du velkommen til at kontakte os i GlobalFinReg, så hjælper vi dig med at overføre din LEI-kode til os.



Hvad sker der, hvis min nuværende LEI-kode udbyder går konkurs?


Dette afhænger helt af LEI-udbyderen. Hvis du har købt en flerårig gyldighedsperiode med rabat, og din udbyder går konkurs, kan du risikere at miste de resterende år, som du har betalt for.

GLEIF fornyer kun LEI-koder én gang om året, og det er op til LEI-udbyderen at sørge for, at din LEI bliver fornyet hvert år. Det er derfor, at det er vigtigt at vælge en troværdig LEI-udbyder fra starten og styre uden om dem, der tilbyder store rabatter eller gratis LEI-koder.


Hvis du vil vide mere om dette emne, kan du **[læse vores artikel om uærlige LEI-udbydere](https://globalfinreg.com/articles/uaerlige-lei-udbydere)** - og **[hvorfor den billigste LEI-kode ikke er bedst](https://globalfinreg.com/articles/billigst-ikke-er-bedst).**

Insights

Kundeservice

Vi er her for at hjælpe dig!